Bestyrelsesmøde med inviterede gæster

Onsdag den 2. november kl. 19.30 i Helle Hallen

Referat i printervenlig version:

Referat Møde Skolestruktur med Byrådspolitikere

 

Baggrund for mødet:

Den 2 maj 2017 beslutter byrådet en ny struktur for skoler og dagtilbud for hele Varde kommune. Der overvejes lukninger og sammenlægninger af skoledistrikter, skoler, børnehaver, vuggestuer og specialkasser. Det er en tilpasning af området i forhold til det faldende børnetal.

De 3 udviklingsråd Ansager-Skovlund, Helle Vest og Helle Øst har i den anledning inviteret de lokale politikere til en uformel drøftelse af en løsning.

 

Deltagere. Mødet er kun for inviterede deltagere:

Lokalpolitikere:
Niels Haahr, Erik Buhl, Keld Jacobsen, Holger Grumme Nielsen, Peder Foldager, 
Poul Rosendahl, Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged,

Skovlund-Ansager Udviklingsråd: 
Karin Nielsen, +1 deltagere 
Helle Vest Udviklingsråd:
Finn Ladegaard, Kim Andersen, Thomas Locht, Bjarne Tarp, Gert Lindberg,
Ida Bruun, Line Berner, Ingolf Pedersen .
Helle Øst Udviklingsråd:
Ulla Sundvang, Peter Fornitz, Lars Bo, Leif Ventzelsen, Jørn Pedersen, 
Bent Andreasen, Villy Pilgaard, Ingrid Sand Simonsen, Claus Jeppesen

Kan ikke deltage:
Poul Rosendahl, Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Bent Andreasen, Leif Holm Ventzelsen

 

DAGSORDEN

1) Formand for Udviklingsrådet Helle Øst byder velkommen

REFERAT:
Claus Jeppesen bøde velkommen og gav udtryk for at politikerne have skabt en god proces 
med at inddrage borgerne i drøftelserne. 
Håbet er at vi sammen kan finde den bedste løsning for vores lokalområder og Varde kommune.

 

 

2) Valg af dirigent

REFERAT:
Claus Jeppesen blev valgt!

 

3) Orientering om de 3 scenarier ved Keld Jacobsen

Byrådet holder et møde den 1. november 2016, hvor de 3 scenarier, der skal sendes i for høring bliver fremlagt.

UØE's beskrivelse af 3 scenarier til forhøring 1. scenarie til forhøring 2. scenarie til forhøring 3. scenarie til forhøring

 

REFERAT:
Keld Jacobsen gennemgik kort de 3 forslag vedr. dagstilbuds – og skolestrukturforslag.  
Redegjorde for økonomien i de 3 forskellige senarier. Ingen politikere har været inde over 
disse forslag.  Det endelige strukturforslag forventes vedtaget i maj 2017 og træde i kraft aug. 2018.

 

 

4) Uformel debat om de 3 scenarier.

REFERAT:
Se punkt 5

 

5) Debat spørgsmål (se herunder).

REFERAT:
Der kom under debatten mange forskellig udsagn og synspunkter. 
De vigtigste er i notatform nederst under debat spørgsmålene...

 

 6) Eventuel

REFERAT:
Der var intet at bemærke.

 

Der serveres kaffe og kage under mødet.

 

Debat spørgsmål

1) Byen som grundlaget for skolen og dagtilbuddene.

Med byens manglende udvikling forsvinder grundlaget for byens institutioner.

a) Hvad kan vi gøre for at forbedre udviklingsindsatsen i vores byer, der cementerer grundlaget for vores lokale institutioner? - Eller har vores byer tabt kampen om udviklingen?

b) De byudviklingsplaner og projekter, som er gennemført handler mest om bymæssige forskønnelser og kultur. Kan vi lave bedre byudviklingsplaner, der sætter fokus på byens indtjening, næringsliv og arbejdspladser?

c) Er det en mulighed at indtænke oprettelse af Landsbyklynger i forbindelse med sammenlægninger af skoledistrikter?

REFERAT: Se notaterne under debat-spørgsmålene...

 

2) Skolen og børnehavens betydning for byen.

a) Hvad betyder det for en by at miste sin skole og børnehave? 

b) Vil besparelsen ved lukningen af skolen overgås af byens tab i omdømme, huspriser, transportudgifter og skatteindtægter?

c) Hvad betyder det for en by, at der er usikkerhed om skolen og børnehavens eksistens?

d) Gør det en forskel for en by om den har en 3., 6. eller 9. klasses skole? 

REFERAT: Se notaterne under debat-spørgsmålene...

 

3) Skolen som medspiller i byudviklingen

a) Kan vi skabe bedre udvikling af lokal liv og vækst ved at styrke relationerne mellem skolen, byen og erhvervsliv? 

Eksempelvis ved at læringen skal antage en profil, der er afstemt og autentisk med det omgivende lokalsamfund. 

Målet er, at der iblandt eleverne bliver flere iværksættere som voksne, som vil etablere virksomheder lokalt.

b) Kan ”friskole-ånden” inkorporeres i den kommunale folkeskole og bidrage til at styrke lokalt fællesskab og forældresamarbejde?

REFERAT: Se notaterne under debat-spørgsmålene...

 

4) Skoledistrikter og ledelse
I Agerbæk – Starup Skole har vi gode erfaringer med fælles ledelse.

a) Hvordan ser vi mulighederne for at lægge skoledistrikter sammen under samme ledelse?

b) Hvor mange skoler og elever kan en leder bestride?

c) Kan Undervisere/pædagoger udveksles imellem de enkelte skoler. Nogle lærere kunne evt. have to dage på en skole og 3 dage på en anden skole eller lign.

REFERAT: Se notaterne under debat-spørgsmålene...

 

5) Udviklingen af skolen
Husk det er for vores børns skyld, at vi har skoler og dagtilbud. Det der betyder mest for børnefamilier er kvaliteten af skolen og børnehaven.

a) I Holland har man nu genopstartet landsbyskoler med ned til ca. 30 elever. Kan vi tænke os skoler med 30 elever i Varde kommune?

b) I Starup Skole er der god erfaring med rullende skolestart, differenceret undervisning og samlæsning mellem årgangene. Er der kvalitet og rationale-muligheder i mere deling ud fra et fagligt niveau frem for en alders-klassetrin?

REFERAT: Se notaterne under debat-spørgsmålene...

 

6) Teknologi til undervisning og indlæring.
Alle børn har nu fået en computer udlevere til undervisningsbrug.

a) Hvilke muligheder for kvalitet og rationale giver IT-redskaber for undervisning- og indlæringsmetoder?

b) Vil det være muligt at få eleverne gjort mere motiveret, fagligt stærkere og hurtigere igennem folkeskolen med fremtidens IT-redskaber?

c) Er muligheden for fjernundervisning en realistisk mulighed i fremtiden. http://www.noisolation.com/#home

REFERAT: Se notaterne under debat-spørgsmålene...

 

7) Lokaler og anlæg

a) Er kommunen den bedste bygningsadministrator? Var det en mulighed at lade en privat entreprenør have ansvaret og for drift og vedligehold?

b) Kan Sale-and-lease-back modellen kan være nyttig?

c) Med mere differentieret undervisning og brug af IT-redskaber, kan der i fremtiden være brug for en anden indretning af lokaler. Er det noget man har tænkt på?

REFERAT: Se notaterne under debat-spørgsmålene...

 

8) Transport og Demografi
Kommunens størrelse skaber et paradoks mellem mange matrikler = kort transporttid og få matrikler = lang transporttid.

a) Hvor lang transporttid må børn og unge have til skole i Varde kommune?

REFERAT: Se notaterne under debat-spørgsmålene...

 

Referat i notatform: 

Notater fra efterfølgende debat:

3 kl. modellen er ikke god, hvorimod 0-6 kl. er med til at bevare nærhedsprincippet. Antallet af børn i de forskellige skoler kan blive for små.

Fraflytning vil blive aktuel, hvis der ikke er skoler og institutioner.

Sammenlægning af skoler giver store kørselsudgifter, hvilket man skal være meget opmærksom på, og hvor er besparelserne så henne?

Debat om: er de store skoler bedre end de små og vil de små skoler ikke kunne give en god og solid undervisning. Være opmærksomme på, at mange forældre så vil sætte gang i friskoletanken. Undersøgelser viser, eleverne fra disse klarer sig godt. Være opmærksom på, at efterskolerne stadig har flere og flere elever i 9. og 10 klasserne – også selvom egenbetalingen er stor i dag.  Mange forældre undværer gerne ferierejser m.m. i en periode for at kunne give deres børn et efterskoleophold.

 

Bevare ” hænder”.

Spare på bygninger ( mindre bygninger). Skal der flyttes børn, skal der udbygges andre steder. Hvor er besparelsen så henne?

Erik Buhl: Vi skal gerne have en langsigtet plan ( så var Starup skole nok ikke blevet renoveret!!)

Et udsagn kom frem: Hvorfor skal det være øst, der skal redde skolerne i Varde!! Man skal have større udvidelser i Varde bys skoler for at kunne have børnene der – og evt. skære nogle bygninger væk på de eksisterende skoler, hvis årgang flyttes til en anden skole i byen.

Karin / Holger: Når der lukkes noget, er det uigenkaldeligt uanset hvad der sker!

Lars Bo: ikke silotænkning – se på, hvordan man hører sammen områdemæssigt.

Kommentar: vedr. udvikling af byerne – huske at erhvervslivet skal være med i den ”samtale”. Erhverv / skole ( der er på nuværende igangsat samarbejde mellem erhverv og overbygning, i løbet af dette efterår og vinter 2017 ar der aftalt besøg / løse opgaver m.m. med et antal virksomheder. ( Ingrid:  Vi har haft det første besøg af 8. kl fra Lykkegårdsskolen i 3 timer og skal nu d. 18. nov. have 9. kl. fra Brorsonskolen).

Finn: fjernundervisning i fremtiden. Kan faglærere ikke komme ud til eleverne ( på skolen)?

Kjeld: Faglærer en god ting, her skal vi så have fagforeningerne på banen, de vil nok protestere!

 

Erik: Kvalitet er vægten – for få elever i klasserne og så slå klasserne sammen, er ikke en god ide.

Peter F: Hvornår er en skole for lille? Hvor er smertegrænsen for børneantallet? Kvalitet og kvantitet på de forskellige klassetrin!

Ulla: passe på kvaliteten, den dykker ved for få børn. En god klassekvotient er: 20 børn.

Gert: Hvor mange penge vil vi bruge på vort skoleområde? Bosætning er en betingelse for – og hjælper med til, at vi kan beholde vore skoler.

Flere kommentarer / spørgsmål omkring friskole: ØK: ingen besparelser, hvis der er plads i naboskolen. Men vi skal regne med, at hvis der nedlægges skoler, kan der i nogle områder komme friskoler. I nogle områder betyder skolens bygninger fysisk meget for befolkningen, da det er der, man samles til forskellige arrangementer/ aktiviteter.

Udviklingsindsatsen: Der er gået ” blomsterkummer ” i den! Det er fint med byforskønnelser af forskellig art, men der kræves mere for at en by / et område udvikler sig. Forslag: Her kan 3-4 landsbyer måske gå sammen. Det kan give liv og kvalitet.

Kjeld: Måske skal vi tænke nyt: skolerne / klasserne  forskellige steder, ikke altid det samme mønster. Fleksible grænser, flytte elever, hvis klasserne bliver for små!!

Erik: Skolestrukturen skal på plads eller fastlægge en tidsramme. Så er der noget at slås for.

Lars Bo: Områdefællesskab.

Peter F: Overbygning  lægges / bygges v. Helle Hallen

Erik: Erhvervslivets betydning i de mindre byer – kan være med til at give kvalitet i skolerne.

Erik: generelt:   -  have god vestjysk sund fornuft  -  skæve til økonomien.

Vi har 60000 m2 for meget i Varde kommune.

Notat v.

Ingrid Sand Simonsen

 

 

Kort over skoledistrikter

På kortene herunder kan ses udfordringerne med det faldende børnetal.

 

 

 

 

Samlet budgetbeløb skoler og dagtilbud

Spørgsmål:

Hvad er det samlede budgetforløb i skoler og dagtilbud?

 

Svar:

Det samlede budgetbeløb udgør i det vedtagne budget for 2016:

Skole og SFO   =  412.735.420 kr. (SFO er brutto- der opkræves 60% i forældrebetaling).

Juniorklubber incl. SFO 2 og 3 Samulesgården =  8.057.812 kr.

Dagtilbud  =  115.818.730 kr. brutto. (der opkræves 25% i forældrebetaling)

Budgetbeløbene er det som er budgetteret på de enkelte skoler og dagtilbud og indeholder alle udgifter, dvs. lønudgifter incl. Ledelse, aktivitetsudgifter og ejendomsudgifter incl. Rengøring. (undtagen udvendig vedligeholdelse).

Vedr. juniorklubberne og SFO 2 og 3 er beløbet ud fra den seneste regulering i marts 2016.

Se desuden 82010-16 vedr. udgifter til udvendig vedligeholdelse.

 

 

Børnehave på en skole

Spørgsmål:

Hvad skal til hvis en børnehave på fx 60 enheder flyttes ind på en skole?

Svar:

Eksempel, hvor udgangspunktet er 60 enheder:

Antal m2: 420 – dog kan der, afhængigt af hvor børnehavedelen placeres på skolen, evt. spares nogle m2 ved at dele nogle lokaler med skolen, fx skolekøkken, multirum, administrations/personalefaciliteter.
Generelt er det dog vigtigt, at personalet i børnehaven ikke skal ret langt væk fra børnene – fx ift. møderum og personalefaciliteter, da de skal være tilgængelige ift. børnene (jf. deres alder, at der skal være tilsyn)

Rum:

3 grupperum á ca. 40m2 m. tekøkken, dvs. håndvask, bordplade og skabe. Evt. køleskabe til madpakker fremfor de er i køkkenet.

Flere mindre (lærings)rum – evt. et større rum med mulighed for at dele op i mindre vha skydedøre

Modtagekøkken m. køleskabskapacitet til madpakker (køleskabe kan også være i grupperum)

Børnegarderobe (60 garderobepladser). Hvis det er centralt placeret ift. grupperum/udgang, kan det evt. være én fælles garderobe
Badeværelsesfaciliteter: 2 toiletter pr. 20 børn (mener jeg helt sikkert vi plejer at beregne) m. hæve/sænkepuslebord.

Personaletoilet - med mindre der er let/kort adgang til skolens faciliteter og disse i øvrigt er tilstrækkelige i antal.

Personalerum – medmindre der er let/kort adgang til skolens faciliteter

Depot

Udearealer:
Legeplads/legepladsafsnit til aldersgruppen, hvortil der er udgang fra garderoben (optimalt set).

 

Ansatte pr. skole og dagtilbud

Spørgsmål:

Hvor mange ansatte er der pr. skole eller dagtilbud?

Svar:

Jeg har forsøgt at lave et overblik over antal stillinger skoler og dagtilbud i forhold til tildelingsmodellerne.

Antallet er beregnet ud fra gennemsnitslønninger, da vi jo tildeler lønsummer og ikke stillinger.

Gennemsnitslønnen er 392.000 kr. for pædagoger og 471.000 kr. for lærer.

Antal stillinger skoleområdet 2015/2016 jfr. tildelingsmodel
			Lærer	Pædagoger
Agerbæk Skole			22,31	2,65
Alslev Skole			15,65	3,04
Ansager Skole			18,18	2,36
Billum Skole			7,95	1,1
Blåvandshuk Skole			39,29	5,17
Blåbjergskolen (Lund Kvong afd.)			10,55	1,53
Blåbjergskolen (Nr. nebel afd.)			27,27	3,23
Brorsonskolen			49,88	7,1
Horne Skole			8,93	1,43
Janderup Skole			10,2	1,79
Lykkegård Skole			33,96	4,82
Nordenskov Skole			11,42	1,78
Næsbjerg Skole			23,2	3
Outrup Skole			11,89	1,88
Sct. Jacobi Skole			35,02	4,85
Starup Skole			10,8	1,55
Thorstrup Skole			9,14	1,4
Tistrup Skole			21,98	2,98
Ølgod Skole			44,76	6,42
Årre Skole			11,67	1,85
Campus			12,57	0,8
Specialklassen Lykkesgård			24	10,02
Specialklassen Tistrup			15,43	13,34
Taleklassen Næsbjerg			2,41	1,95
Tallene er incl. alt ledelse bortset fra skolelederen samt lederen af de enkelte dagtilbud.
På skoleområdet tildeles midler til basisdansk og dansk som 2. sprog. Dette indgår ikke
i ovenstående tal.

I princippet kan der være forskel på normering trods samme budgetsum, men det er en lokal prioritering. Fx at en HKer laver mere end en lærer.

 

 

 

 

Tidsplan for september 2016 til maj 2017

Strukturdrøftelser på dagtilbuds- og skoleområdet

Torsdag den 1. september Arbejdsgruppernes aflevering af strukturscenarier.

Onsdag den 21. september De 5 strukturarbejdsgrupper fremlægger arbejdsgruppens strukturforslag for styregruppen. Herudover fremlægger arbejdsgruppen for bosætning og vækst deres anbefalinger for styregruppen.

Tirsdag den 27. september kl. 18.00-22.00: Temadrøftelse af strukturscenarier. Parter fra skoler, dagtilbud, udviklingsråd, bestyrelser, faglige organisationer samt Ungerådet, Integrationsrådet, Handicaprådet og Brugerpanelet for forældre til børn og unge med særlige behov inviteres til at indgå i en drøftelse med Byrådet.

Onsdag den 28. september 2016: Styregruppemøde: Styregruppen drøfter og udvælger, hvilke scenarier forvaltningen skal konsekvensbeskrive på baggrund af arbejdsgruppernes foreslåede strukturscenarier. Scenarierne som Styregruppen ønsker konsekvensbeskrevet kan i større eller mindre grad være inspireret af arbejdsgruppernes arbejde.

Den 1. november 2016: Byrådsmøde: Der træffes beslutning om hvilke af de konsekvensbeskrevne strukturscenarier, der skal sendes i for-høring.

Den 8. november 2016 til 8. januar 2017: For-høring og borgermøder hvor konsekvensbeskrevne strukturscenarier debatteres. Endvidere lægges der op til, at forslag drøftes i MED Udvalg og bestyrelser. Lokalt planlagte åbne borgermøder vil kunne blive annonceret på Varde Kommunes hjemmeside.

Den 17.-18. januar 2017: Byrådsseminar vedr. strukturdrøftelserne.

Torsdag den 26. januar 2017: Styregruppemøde: Behandling af strukturforslag.

Torsdag den 26. januar 2017: Ekstraordinært møde i Udvalget for Børn og Undervisning: Behandling af strukturforslag.

Tirsdag den 31. januar 2017: Ekstraordinært møde i for Udvalget for Økonomi og Erhverv: Behandling af strukturforslag.

Den 7. februar 2017: Byrådsmøde: Behandling af forslag og beslutning om hvilket konkret strukturscenarium, der sendes i lovpligtig høring.

Den 17. februar til den 18. april 2017: Den lovpligtige høring af konkret strukturscenarium.

Den 2. maj 2017: Byrådsmøde: Endelig behandling i byrådet som forudsætning for vedtagelse af budget 2018. Økonomien for 2018 er således givet uagtet hvad et nyt Byråd måtte beslutte.

August 2018: Eventuel ny struktur træder i kraft i skoler og dagtilbud i Varde Kommune.