Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderByerAgerbækFåborgHjortkærStarup-TofterupVrenderupÅrreKnow HowKnow How LanddistriktsudviklingIdébankProjekterFondsmidlerLandsbyklyngerÅrets LandsbyPowerTowerOm PowerTower HelleFordeleServiceydelserMentor og KurserLokalerKontorplads til digBliv StøttemedlemOmKontaktDagsordenHøringBudgetVedtægterNyhedsbrevFacebook
Ruban
Foto:

Mælkefestival – en oplevelse for hele familien

Til årets Mælkefestival i Helle Hallen den 15-16 september, hvor land og by mødes, er der oplevelser for både store og små

Køer, får, geder, grise, høns og kaniner for dem som godt kan lide dyr, og en rodeotyr for dem, som gerne vil udfordres.   

Lørdagen står i malkekøernes tegn og om søndagen er det kødkvæget, der indtager pladsen.  Der er naturligvis kåring af de mange dyr i ringen, som blandt andet også fyldes med hundeopvisning, trampolinspring og veterantraktoropvisning.  Dertil kommer kaninhop konkurrencer mm.

DM i håndmalkning, hvor alle kan være med til at kæmpe om at blive mester i dette.  Grisevæddeløb, som altid er super underholdende, afvikles af Landboungdom, hvor de kårer den hurtigste gris.

Maskiner og traktorer i alle størrelser, hvor børnene kan prøve pedaltraktorbanen eller hoppe/legeland, mens de voksne tjekker de rigtig store maskiner og traktorer ud eller måske kigger på en havetraktor, minilæsser eller andet spændende udstyr.

Indenfor er der delikatesser og smagsprøver på fødevaremessen, hvor søndagen krydres med den TV kendte Micki Cheng fra ”Den store Bagedyst” og DR Ultra

På Bolig og fritidsmessen kan du finde inspiration indenfor blandt andet hus og have, kunst og boligindretning, livsstil og velvære, grøn energi, cykler og scootere, dametøj og meget mere.   Den brede vifte af spændende ting giver masser af muligheder for nye ideer indenfor både bolig og fritid og måske en god handel.

Særlig til børnene har vi åbnet op for gratis adgang til svømmehallen og skydebanerne. Ponyridning kan også prøves.  Særligt om lørdagen er der på parkeringspladsen opstillet skaterbaner med show og afprøvning af banen. Dette efterfølges af MCI Science kemishow, hvor flere kemiske reaktioner prøves af.  Om søndagen tager Agerbæk Brandvæsen over med opvisning.

Spændende og inspirerende dage for unge som ældre, hvor der forventes over 10.000 besøgende.

Faktaboks:
55 Malkekøer til kåring
30 Kødkvæg til kåring
20 Får og geder til kåring
Masser af kaniner til kaninhop
Torvegrise til grisevæddeløb
150 stande ude og inde

 

fredag 31 aug 2018 - Claus V. Jeppesen