Tistrup er Årets Landsby 2018 i Varde Kommune
Fælles Udviklingsrådet i Varde Kommune valgte vinderen, MEN...
Den 19. april 2018 kl. 16.30 begyndte der, at ske noget i Ansager. Biler fra hele kommunen ankom og parkerede ved Smagsgalleriet. Det var 8 af de 9 medlemmer af Fælles Udviklingsrådet (FUR), der skulle vælge Årets Landsby 2018 i Varde Kommune.
Stemningen i lokalet blev anspændt. De 8 mænd sad fåmælt og stirrede på hinanden. Hvem skulle lægge ud...
Der var 5 kandidater, der havde ansøgt om at få titlen som Årets Landsby. Alslev, Billum, Sig, Outrup og Tistrup. De var alle værdige kandidater, som levede op til de nationale kriterier som Landdistrikternes Fællesråd havde fastsat. Kriterierne for den by som kunne vinde lød:
"Vinderbyen er den samarbejdende landsby med fokus på bosætning og arbejdspladser."
"Ildsjæle, samarbejde og konkrete resultater skal kendetegne det lokalsamfund, der skal ende med at løbe med prisen som Årets Landsby 2018."
Valget endte med lodtrækning
Alle 5 kandidater lå tæt... De 8 mænd fra FUR begyndte at fortælle om deres favorit og diskussionen om, hvem der var mest egnet blev intens. -Nu begyndte udskillelsesløbet. I første valgrunde blev 2 af byerne stem ud. I anden valgrunde blev endnu en by stemt ud. Nu var der kun 2 byer tilbage.
Der var til valget afbud fra Blåvandshuk Udviklingsråd. Derfor var der kun 8 FUR-medlemmer til at foretage valget.
Stemmesedlerne blev igen delt ud. Resultatet blev 4 - 4. Altså dødt løb til Tistrup og Billum. Hermed kunne FUR ikke vælge vinderen i år. Derfor blev det afgjort ved lodtrækning. Her fik Inge Tisted fra Smagsgalleriet opgaven med at vælge loddet, der skulle vinde imens Lokalsamfundskonsulent Lisbeth Linding holdte lodderne.
Tillykke til borgerne i Tistrup
Lige efter valget blev prisen overrakt til borgerne i Tistrup som Årets Landsby 2018 i Varde Kommune. Her var det næstformand i Tistrup Erhvervs- og Borgerforening, Jørn Brink, der modtog hæderen og en flaske champagne af Karl Christian Jensen, medlem af Udviklingsrådet for Hodde, Horne, Sig og Tistrup.
Hæderen vil senere blive markeret med en festlighed i Tistrup. FUR ønsker Tistrup tillykke med prisen.
LÆS HER ANSØGNINGEN DER GJORDE TISTRUP TIL ÅRETS LANDSBY 2018
ÅRETS LANDSBY 2018 Tistrup