Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderByerAgerbækFåborgHjortkærStarup-TofterupVrenderupÅrreOmKontaktDagsordenHøringBudgetVedtægter
Helle Øst
Foto: PR

Et helt særligt sted i Danmark

Læg mærke til den røde firkant på kortet. Her sker noget fantastisk lige nu!

Hvis du ikke kender til Helle Hallen eller byerne Starup (ikke StartUp), Årre, Tofterup eller Hjortkær, så skal du ikke være ked af det. Det gjorde jeg heller ikke indtil i går, hvor jeg var inviteret til Varde Kommune for at holde foredrag om iværksætteri og nytænkning.

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i spisningen og mødet inden, og det var både en hyggelig og rørende oplevelse. Sjældent har jeg hørt så mange mennesker tale så varmt om flygtninge. De lokales problem … de får ikke flygtninge nok! Man snakkede levende og engageret om, hvorledes flygtninge vil kunne bidrage til områdets ideudvikling og fortsatte eksistens, samt om hvordan man bedst muligt kunne integrere dem og råbe politikerne op i forhold til at få FLERE FLYGTNINGE til byer som Fåborg og Agerbæk.

Der er helt sikkert et iværksætter-potentiale i at få flere flygtninge til området og integrere dem i virksomhederne og fællesskabet. Men ud over det rent forretningsmæssige i det så bed jeg mærke i den åbenhed og varme, hvormed man talte om flygtninge her på egnen.

Vil du samarbejde med de lokale omkring at gøre en forskel, så besøg linket her: http://helleoest.dk

Ovenstående bekræftede mig i visionen om, at Danmark KAN redde hele verden, og at vi kan leve godt af det:https://www.linkedin.com/pulse/danmark-kan-redde-verden-og-skal-leve-af-det-jonathan-l%C3%B8w-j-lo-

Jonathan Løw

Skrevet af

fredag 29 apr 2016 - clausvestland
Vist: 1252 gange