Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderByerAgerbækFåborgHjortkærStarup-TofterupVrenderupÅrreOmKontaktDagsordenHøringBudgetVedtægter
Helle Øst
Foto: Claus Jeppesen

Forårsmøde med byrådet 11. maj

Udviklingsrådene og Byrødderne tørner sammen

Forårsmødet mellem Byrådet og Udviklingsrådene 11. maj 2016.
Hermed, som tidligere meddelt, dagsorden til ovennævnte møde, der afholdes onsdag den 11. maj 2016 kl. 17.00 – ca. 21.00 i Ølgod Hallerne, Skolegade 18, 6870 Ølgod.

Velkomst ved borgmester Erik Buhl.
1. ”Rigets tilstand”: Kort status ved borgmester Erik Buhl herunder orientering om diverse puljer som udviklingsråd kan søge: Byfornyelse/udviklingsplaner, visionspuljen og udviklingspuljen. Der gives samtidig en status på, hvilke midler der er uddelt og til hvad.

2. Varde Kommunes vision: Vi i naturen. Kort orientering ved visionspilot Kirstine Gottlieb om visionen samt det nedsatte ”Vi i naturen råd”.

3. Evaluering af ”Projekt for kommunikation og nyhedsformidling i Varde Kommunes bysamfund”: RUBAN.
I henhold til beslutningen fra Udvalget for Økonomi og Erhvervs den 24. marts 2015 skal der foretages en evaluering af projekt RUBAN, der forelægges på Byrådets forårsmøde med Udviklingsrådene i 2016, 2017 og 2018.

4. Hovedtema: ”Hvad skal vi leve af i lokalsamfundene i Varde Kommune? ”
Oplæg til debat ved formanden for Tænketanken Urban, Niels Bjørn.

Herefter debat ved bordene.

5. Eventuelt

Pause med buffet planlægges efter punkt 3, og før dialogen ved bordene.

Af hensyn til det praktiske arrangement, og fordeling ved bordene, skal vi bede om tilmelding til Hanne Jespersen på haje@varde.dk senest mandag den 2. maj. Husk oplys navn og udviklingsråd.

Vi glæder os til at se rigtig mange til forårsmødet, og indbydelsen gælder samtlige repræsentanter fra udviklingsrådene og ikke kun formændene.
Venlig hilsen


Erik Buhl, Borgmester

Mogens Pedersen, Kommunaldirektør

onsdag 11 maj 2016 - clausvestland
Vist: 863 gange